Aarhus Universitetsforlag

Til Jysk Fynske Mediers loyale dagbladsabonnenter

Danmarkshistorien i små bogbidder

Gratis 100 bøger i 100 måneder

Aarhus Universitetsforlag og Jysk Fynske Medier har siden oktober 2017 kunnet glæde alle historiesultne abonnenter hos Jysk Fynske Medier med gratis adgang til bogserien 100 danmarkshistorier – et stort tænkt værk, som byder på 1.000 års danmarkshistorie serveret i små og overkommelige bogbidder. 100 forskere fortæller i 100 bøger a 100 sider med vid, humor og kløgt om det, der var. Og det, der er.

Historiefortælling gennem 100 begivenheder er ikke set før, og udgivelserne vil ikke følge en fremadskridende kronologi, men fortælle vigtige historier med en begivenhed, en tematik eller et år som udgangspunkt.

Bøgerne udkommer én gang om måneden og kan hentes lige nedenfor som e-pdf, ePub og lydbog (mp3). 

OBS: Aarhus Universitetsforlag har valgt at indstille produktionen af mobi, da Amazon ikke længere accepterer formatet. Der tilbydes således tre digitale formater: e-pdf, ePub og lydbog (mp3). Du kan konvertere ePub til Kindle ved at anvende programmet CalibreSe vejledning her.  

Kontakt Jysk Fynske Medier for kundeservice.

 

 

Lyt til podcasts her:

Gudhjemtid

Grundloven

Fri Porno

Industri på udstilling

Den islandske revolution

Danmark i krig

Det første fængsel

Beatlemania

Danmark i FN

Indvandring på udstilling

Fire Danmarkshistorier - Det Kongelige Bibliotek

 

100 danmarkshistorier er støttet af A.P. Møller Fonden.

  • Cover

    Gudhjemtid

    Af Poul Duedahl

    I Danmark har vi fulgt det samme klokkeslæt siden den 1. januar 1894. Lige siden har de samme timer, minutter og sekunder været den afgørende målestok i en verden besat af tid. For uden tid, ingen danmarkshistorier.

  • Cover

    Grundloven

    Af Bertel Nygaard

    Folkestyrets fæstning, foræret af Frederik 7. i faderlig forståelse, fred og fordragelighed. Sådan hylder vi Grundloven, og vi taler om frisind, danskhed og demokrati. Men faktisk fandt Grundloven fra 1849 sin form midt i europæisk borgerkrig og revolution.

  • Cover

    Fri Porno

    Af Søren Hein Rasmussen

    Porno er verdens største kulturområde. Med frigivelsen af billedpornoen den 1. juli 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne nyde bøger og film med seksuelle aktiviteter. Endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb.

  • Cover

    Industri på udstilling

    Af Louise Karlskov Skyggeberg

    Fremtiden bragede ind over Danmark. I 1888 kunne besøgende på Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling opleve det bedste og nyeste, det unge industrisamfund kunne præstere. Utrættelige dampmaskiner, dynamoer og gasmotorer fik hjulene til at snurre, og cykler, koldt smør og konservesdåser imponerede. De fleste var begejstrede, mens andre så det nye som vejen til moralsk forfald. For hvad skulle unge mænd bruge de lange vinteraftener på, når de kunne købe en stol i stedet for selv at lave den? Ny teknologi deler vandene og forandrer samfundet. I dag gennemsyrer industrisamfundet dagligdagen på en måde, som udstillingsgæsterne i 1888 ikke kunne forestille sig.

  • Cover

    Den islandske revolution

    Af Søren Mentz

    En imperialistisk skurk! Er det sådan, Island husker rigsfællesskabet med Danmark? Eller står kunstneren alene med scenen nedenfor - en saga om magtmisbrug, fordomme og overgreb? Den danske fortælling om næsten 600 års fællestid er knap så iskold. Måske fordi Danmark har glemt næsten alt. Eller har tiet forbindelsen ihjel. I 1809 var historien en anden, og islændingene tog det roligt, da bannerføreren for en fejlslået frihedsrevolution blev sat i fængsel. Først senere blev nationalitet og sagaerne slagmarker, og selvstyre et folkeligt krav. I 1944 var fællesskabet endegyldigt slut, og den nordatlantiske ø blev til republikken Island.

  • Cover

    Danmark i krig

    Af Bo Lidegaard

    I 1991 sendte Danmark efter lang tids tøven korvetten Olfert Fischer til Golfen. For var det ikke bedre med en humanitær indsats - og hørte et lille land hjemme i så stor en krig? I 2011 var Folketinget kun få timer om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende bombefly til Libyen, og vi blev et af de lande, der kastede flest bomber i det fjerne ørkenland. I mellemtiden havde Danmark deltaget i krigene på Balkan, i Afghanistan og i Irak. På 20 år var holdningen til krig forandret, så Danmark mere end andre lande bidrog til internationale militære operationer - og gerne i den hårde ende. Hvordan gik det til? Bo Lidegaard, historiker, dr.phil., tidligere topembedsmand og chefredaktør, fortæller om Danmark i krig 1991-2011.

  • Cover

    Det første fængsel

    Af Johan Heinsen

    Tvangsarbejde og lænker. Og kongens hæder på slagmarken. Christian 4. havde i 1600-tallet brug for mennesker til at vinde sine stort anlagte krige, og kriminelle blev straffet med arbejde. Ikke henrettelse. I 1620 opstod Danmarks første fængsel derfor som et effektivt spildprodukt. Så kunne de lære det. Og vi kan lære om fængslets glemte historie, der også er fortællingen om en af statens grundpiller og om de dramatiske forsøg på flugt. For trods brutal disciplin udviklede fangerne snedige flugtplaner, gravede tunneller og gemte file i køjerne. Men myndighederne slog hårdere og hårdere ned. Johan Heinsen, lektor i historie ved Aalborg Universitet, har buret sig inde for at fortælle fængselshistorie, hvor tvang, frygt og frihedsdrømme er drivkræfter.

  • Cover

    Struensee

    Af Ulrik Langen

    Landsforræder, lykkeridder og tragisk helt. Mange etiketter er blevet hæftet på Johann Friedrich Struensee. Både da han levede, og efter at han i 1772 blev henrettet på skafottet. Det var lægen Struensees adgang til den syge kong Christian 7., der var med til at give ham magten og gøre ham til diktator. Men styret varede kun i 16 måneder. Og selv om Struensee på den korte tid nåede at gennemføre mange reformer, er det de politiske intriger og trekantdramaet mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee, der har fået et langt liv – i faglitteratur, film og fiktion. Ulrik Langen, professor i historie ved Københavns Universitet, følger Struensee og udruller eftertidens syn på en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede personer.

  • Cover

    Beatlemania

    Af Rasmus Rosenørn

    Kloden rundt gik unge i ekstase over det, voksne så som fire langhårede og middelmådige musikere. Også i Danmark skreg pigerne sig hæse, da The Beatles den 4. juni 1964 lagde K.B. Hallen ned. Og mere end det. Med jeans, langt hår og arbejderbaggrund gav Beatlemania ungdommen frihed til et taktfast nej tak til autoriteter i 1960’erne og 1970’erne. The Beatles var med hele vejen, da ungdom blev anerkendt som værdifuld i en tid, hvor kvinder vristede sig fri af normer, og pop blev et kvalitetsstempel. I dag er der ikke meget Yesterday over She loves you og alle de andre populære sange. Og når bandet bruges politisk eller kommercielt, kan der næsten gå Beatlemania i nutiden.

  • Cover

    Indvandring i velfærdsstaten

    Af Heidi Vad Jønsson

    Danmark mødte verden, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Og verden mødte den danske velfærdsstat. Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig. Heidi Vad Jønsson, lektor i velfærdshistorie ved Syddansk Universitet, følger det politiske spor fra vugge til grav og fortæller om indvandringen i den danske velfærdsstat.

  • Cover

    Danmark i FN

    Af Kristine Kjærsgaard

    Aldrig igen! I ruinerne af Anden Verdenskrig og på skuldrene af Folkeforbundet opstod FN i 1945. Fred og forhandlinger skulle afløse krige og konflikter, og Danmark meldte sig parat til at arbejde for en fredelig, stabil og retfærdig verden. Under Den Kolde Krig gik landet balancegang mellem stormagterne, men snart meldte Danmark selvstændigt ud og kæmpede for at få sine mærkesager igennem. Selv om den danske regering i 1995 valgte at prioritere aktiv militærpolitik i NATO endnu mere, er Danmark også i dag med til at sikre fred og sikkerhed i verdens brændpunkter. Følg med Kristine Kjærsgaard, lektor i historie ved Syddansk Universitet, når hun fortæller, hvordan FN er stedet, hvor Danmark møder verden, og verden møder Danmark.

  • Cover

    Saxo

    Af Lars Boje Mortensen

    Omkring år 1208 satte Saxo det sidste punktum i sin kolossale krønike om det danske riges historie. 20 år tidligere havde ærkebiskop Absalon bedt ham skrive et værk, der kunne forherlige riget, bevise dets ælde og storhed og gøre landet berømt og beundret i al evighed. Da historien endelig var fortalt, fik værket ikke megen opmærksomhed. Kun med nød og næppe overlevede Saxos prægtige danmarkshistorie. Så bragede den til gengæld igennem. Først blev Saxo kongens og landets ejendom. Så blev han folkets store helt. Og i dag, 800 år efter at han lod pennen flyde, er Saxo på vej mod global berømmelse. Lars Boje Mortensen, professor og leder af Centre for Medieval Literature ved Syddansk Universitet, åbner den litterære og historiske bog for os og fortæller, hvordan så formfuldendt et monument kunne blive til så høj mod nord.

  • Cover

    Rigets runer

    Af Lisbeth M. Imer

    Danmarks dåbsattest i Jelling. Sådan kender vi runerne. Men runer handlede ikke kun om monumenter, kristendom og kongerige. Folk skrev også om krig, sex og sladder. Og runerne havde allerede 800 år på bagen, da Harald Blåtand satte sit gigantiske monument i 965. De latinske bogstaver kom ind i det danske rige med kristendommen, men nordboerne holdt fast i runerne, og det gør vi faktisk endnu. Tænk blot på symbolet for Bluetooth på mobiltelefoner. Vi bruger også runer til tatoveringer, på fodboldtrøjer og i tvserier, så de sidste runer er ikke ristet endnu. Lisbeth M. Imer, seniorforsker og runolog ved Nationalmuseet, læser skriften og fortæller, hvordan runer bruges og forstås kulturhistorisk – både dengang og nu.

  • Cover

    Sædelighedsfejden

    Af Cecilie Bønnelycke

    En kirkeminister på bordel. Kan man forestille sig noget mere skandaløst? Ikke i 1887, hvor det blev afsløret, at minister Jacob Scavenius havde haft en våd aften hos en københavnsk prostitueret. Det blufærdige danske samfund havde i forvejen ondt i kønsmoralen, og sagen om ministerens bordelbesøg udstillede, at der var vidt forskellige standarder for, hvordan mænd og kvinder måtte opføre sig seksuelt. Det blev til Sædelighedsfejden, en årelang diskussion, hvor man for første gang vovede at sætte spørgsmålstegn ved seksualmoralen, der i århundreder ellers havde været en gud- eller naturgiven sandhed. Lige siden Sædelighedsfejden har danskerne lystigt diskuteret det, der sker under tøjet og i sengen. Og vi gør det stadig – #MeToo.

  • Cover

    Svenskekrigene

    Af Sebastian Olden-Jorgensen

    Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.

  • Cover

    Dannebrog

    Af Torben Kjersgaard Nielsen

    Det er overalt. Det røde flag med det hvide kors. Det lille flag har haft stor betydning, siden det på en sommerdag i 1200-tallets Estland dalede ned fra himlen og sørgede for dansk sejr i korstogskrigen. Myten og erindringen sidder dybt i os, men Dannebrog er også virkelighed. Staten, kongen og adelen tog nemlig flaget til sig, inden det i 1800-tallet blev for folket. I dag kipper vi med flaget, straks der er det mindste at fejre, og vi viser det frem året rundt i butikker og på markeder. Som nationalt symbol signalerer Dannebrog enhed, fællesskab og identitet - og sætter følelser i brand. Torben Kjersgaard Nielsen, lektor i middelalderhistorie ved Aalborg Universitet, hejser flaget og fortæller om myten og om brug af Dannebrog siden dengang, himlen åbnede sig.

  • Cover

    Vildt vejr

    Af Bo Fritzbøger

    Skybrud og orkaner afløser ørkentør sommer. Vejret er vildt. Men har det ikke altid været det? Allerede i 1625 skrev præsten Anders Pedersen Perlestikker om katastrofale snebyger og stormflod. Han var sikker på, at det elendige vejr i 1600-tallet var menneskeskabt. Gud straffede jo syndere! Også i dag kan vind og vejr få os til at tabe pusten. Atmosfæren har vi påvirket i århundreder, og det gør klimaforandringer til en brandvarm sag. Forskere og FN's klimapanel ser nemlig det menneskeskabte klima som en trussel her og nu. Og vi lever allerede i en ny tid.

  • Cover

    Jyske Lov

    Af Helle Vogt

    "Med lov skal land bygges". De ikoniske ord indleder Jyske Lov og bliver stadig brugt som ideal for et samfunds opbygning. Men Jyske Lov indeholder ikke moderne samfundsidealer. Tværtimod. Loven så dagens lys på et tidspunkt, hvor store politiske forandringer var på vej, og landet gik fra stabilitet til kaos. Måske var ordene og lovens fortale et partsindlæg i striden. Jyske Lov viser et samfund med store sociale forskelle, og hvor store dele af befolkningen var underlagt husfaderens vilje. Forbrydelser kunne man betale sig fra, og anklagede kunne sværge sig fri, hvis andre ville give dem et godt skudsmål. Helle Vogt, professor i retshistorie ved Københavns Universitet, fører os igennem Jyske Lovs indhold og samfundets opbygning og følger lovens historie frem til i dag, hvor den er blevet en del af værdikampen.

  • Cover

    Grundtvigs død

    Af Jes Fabricius Møller

    Grundtvig står der på 35 vejskilte i Danmark, og ”den gamle” citeres hyppigt i sange og taler. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Eller kan den? Der er nemlig mange myter om en af danmarkshistoriens mest berømte skikkelser. Fx om sammenhængen mellem socialdemokratismen og grundtvigianismen. Grundtvig har altid været kontroversiel. Alligevel er hans mytologiske kraft stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2016. Jes Fabricius Møller, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet og kongelig ordenshistoriograf, fortæller om, hvordan Grundtvig var ung i fortiden og gammel i nutiden.

  • Cover

    Grønlands Amt

    Af Jens Lei Wendel-Hansen

    1953 var et afgørende år i Grønlands historie. Verdens største ø gik fra at være noget så eksotisk som en dansk koloni til noget så kedeligt som et dansk amt. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. Samtidig krævede FN rapporter fra Danmark om Grønlands status som koloni, og det ville danske politikere undgå. Begge ønsker blev opfyldt, da man ændrede Grundloven og lukkede Grønland ind i Danmarks Rige i 1953. I dag har mange grønlandske politikere foretaget en halv grønlændervending og vil vriste øen fri af rigsfællesskabet. Jens Lei Wendel-Hansen, postdoc ved Syddansk Universitet og tidligere adjunkt ved Grønlands Universitet, giver det historiske overblik over forholdet mellem Grønland og Danmark. Og over udviklingen både før og efter 1953.

  • Cover

    Hertugdømmet

    Af Carsten Porskrog Rasmussen

    Forvirrende og fascinerende. Sådan er Sønderjyllands historie. Hele miseren begyndte i 1232, da kong Valdemar Sejr lovede landsdelen til sin søn Abel som hertugdømme. Så var der ro på bagsmækken, troede Valdemar. Det gik helt anderledes. Landsdelen blev hertugdømme i 600 år og voksede i den tid væk fra Danmark. Nok kom Sønderjylland tilbage til den danske konge i 1460, men det var stadig hertugdømme og noget for sig. Så den store nationale danmarkshistorie om et samlet rige passer Sønderjylland ikke ind i. I 1800-tallet kom danskere og tyskere op at slås om landsdelen. Kampen gjaldt også fortiden, for hvem havde historisk ret til området? Carsten Porskrog Rasmussen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, følger landsdelens historie og vigtige politiske begivenheder i næsten 600 år.

  • Cover

    Fisk til folket

    Af Kenn Tarbensen

    ”Det er ikk’ så ringe endda”. Sådan udbrød Gunnar overrasket til Minna i berømte reklamer i 1990’erne, når hun lavede fiskeretter uden ben. Men danskerne har svært ved at sætte rødtunge, knurhane og andet godt fra havet på bordet. Både før og efter den store fiskeriudstilling i 1912, hvor erhvervet første gang var ude med snøren og ville anerkendes. Større motorer og ny køleteknologi gav større fangster og frisk fisk hver dag – uafhængig af årstiden. Men dengang som nu er problemet det samme. Folk vil ikke spise fisk to gange om ugen. I dag holder flere drømmen om den lyseblå kutter og de sunde fisk i live, selv om fiskeriet også er fanget i et net af politisk kontrol, kvotekonger og klimaændringer. Sæt danskernes fiskevaner på krogen, og bliv indfanget af Kenn Tarbensen, der er ph.d. i historie og arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet.

  • Cover

    Oliekrisen

    Af Mogens Rüdiger

    Olie. Et lille ord på fire sorte bogstaver. Men med stor betydning. Oliekrisen ramte Vesten i 1973, og den slog Danmark ekstra hårdt. Siden Anden Verdenskrig havde det sorte guld givet danskerne energi til køleskabe, nye biler og mere velvære. Men da de olieproducerende lande satte priserne op og skruede ned for forsyningerne, måtte danskerne tage kolde brusebade og finde det varme tøj frem. Krisen fik politikerne til at satse på det lige så sorte kul, indtil miljø og klima for alvor kom på dagsordenen i 1990’erne. Så skulle danskerne skifte den sorte energi ud med den rene gas, vindmøller og solceller. Både for at sikre strøm og varme i hverdagen og for at gøre planeten grøn igen. Tænd læselampen, og læs om bilfrie søndage, når Mogens Rüdiger, historiker ved Aalborg Universitet, fortæller om oliekrise og danskernes brug af energi.

  • Cover

    Stormflod

    Af 1825

    Havet trængte ind over marker, huse og hele landsbyer, da en voldsom storm ramte det nordvestlige Jylland i 1825. Det ændrede livet i og ved Limfjorden. Nordsøen gennemskar tangen mellem Agger og Harboøre, og saltvand og nye arter truede fjordens sild, ål og helt, mens østers og rødspætter kom til. Fiskerne tog snurrevoddet i brug, og driftige folk byggede moler, moderne diger og høfder. Købstæderne Lemvig, Thisted og Nykøbing Mors blomstrede og gav Limfjordens dronning, Aalborg, kamp til stregen. Nu kunne man sejle mod vest og hente jern, kul og tobak og eksportere stude, korn og flæsk. Udkant var det på ingen måde, og indbyggerne så området som centrum og orienterede sig internationalt mod Norge, Tyskland og Storbritannien. Opsøg det stormomsuste liv i den internationale udkant med professor i moderne historie Bo Poulsen, Aalborg Universitet.

  • Cover

    Jødefejden

    Af Bent Blüdnikow

    ”Jødepak” og ”Jødefruentimmer”. Kristne danskere brugte ikke kammertonen over for jøder i 1819. Men det var ikke kun tonen, der var barsk. Også fysiske overfald på jøder og knuste ruder hørte til dagens uorden. Urolighederne har vi døbt Jødefejden. Her kæmpede danskere mod enevælde og for demokrati, men mest af alt handlede Jødefejden om retten til at være dansk. Kunne Danmark rumme jøder med slangekrøller, parykker og gefilte fisk? Det kunne landet, og jøderne blev integreret i løbet af 1800-tallet. Men fordomme om pengegriske jøder med krogede næser fyldte stadig meget og blev båret ind i det 20. århundrede. Her kulminerede århundreders afstandtagen med Holocaust, terror og jødehad.

  • Cover

    Den glemte inkvisition

    Af Lars Andersen

    Pisken smældede på værtshusholder Otto Nagels ryg i fængslet, hvor han i 1818 sad inde for at stå i spidsen for en tyvebande. I de mørke celler levede de indsatte ikke kun af vand og brød, for den hårde kost bestod også af vold og lang varetægt. Mistænkte havde ikke mange chancer for at bevise deres uskyld. Ville de ikke tilstå, røg de ofte ind på ubestemt tid. Så kunne de lære det. Forhørsdommere, betjente og arrestforvarere lyttede nemlig ikke til folk fra samfundets bund. Grundloven fra 1849 lovede dog bod og bedring i stedet for mishandling af misdæderne, men først i 1919 trådte Danmark med retsreformen ud af enevældens og politistatens skygge. Nu skulle retssikkerhed erstatte magtarrogance. Lars Andersen, lektor i historie ved Aalborg Universitet, fortæller om 1800-tallets gale og geniale forhørsdommere, der jagtede brutale forbrydere og uskyldige tjenestepiger.

  • Cover

    Cementen

    Af Morten Pedersen

    I slutningen af 1800-tallet rejste driftige danskere til Kina og var foregangsmænd i et af de største industrieventyr nogensinde. På overfladen er det en tør historie om møller og brændeovne, der begyndte på en fabrik med kælenavnet Cementen i Aalborg. Og takket være et sikkert fundament af viden og teknologi stod dansk maskineri lige efter Anden Verdenskrig bag halvdelen af klodens samlede produktion af cement. Cementens danmarkshistorie får også det betonagtige billede af Danmark som landbrugsland til at krakelere. Det er nemlig ikke kun bønder, der har skabt velstand og vækst, og der var industri længe før 1960. I dag bruger hele verden cement og beton til huse, men det grå guld forurener det grønne klima. Det arbejder man på at løse. Få støbt din viden om industri af Morten Pedersen, dr.phil. og museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum

  • Cover

    Genforeningen

    Af Hans Schultz Hansen

    Den største stund. Den bedste gave. Ordene var mange, og euforien stor ved Genforeningen i 1920. 56 år efter det forsmædelige nederlag i 1864 var det slut med at vente og længes. Sønderjylland kom igen hjem til Danmark. Og som det bedste havde sønderjyderne selv valgt, om de skulle høre til Danmark eller Tyskland. Folkenes selvbestemmelsesret og magt lå i tidsånden, og sønderjyderne kunne fejre, at de igen fik dansk konge, og at de nu var en del af en dansk nationalstat. Så måtte de leve med, at hertugdømmet Slesvig blev delt over på midten, og at den nye grænse skabte mindretal på begge sider. Hans Schultz Hansen, forskningsleder ved Rigsarkivet, søger grænser og samhørighed i sin skildring af fortidens konflikter og nutidens fredelige forhold i det dansk-tyske grænseland.

  • Cover

    Den danske reformation

    Af Morten Fink-Jensen

    I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det være slut med aflad, bod og pave, og kun troen på Gud kunne retfærdiggøre mennesket. Mange steder i Europa greb folk til våben. I Danmark sloges adel med borgere og bønder i 1534-1536 i borgerkrigen Grevens Fejde, der mundede ud i den danske reformation. Ved 500-års jubilæet i 2017 var der også kampe. Dog kun på ord. Var Luther frelser eller forræder? Stod han bag det danske velfærdssamfund, turisme og uformel omgangstone eller jødeforfølgelser, heksebål og kvindeundertrykkelse? Bliv døbt i protestantisk vievand, og få konfirmeret din katolske viden af lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet Morten Fink-Jensen, der tager dig med på pilgrimsrejse i Danmark og omegn.

  • Cover

    Septemberforliget

    Af Lars Kjølhede Christensen

    I foråret 1899 strejkede jyske snedkere for at få mere i løn, men arbejdsgiverne nægtede at give jyderne samme løn som fynske og sjællandske kolleger. Den lokale konflikt udviklede sig til at handle om retten til at lede og fordele arbejdet og fik arbejdsgiverne til at lockoute 40.000 arbejdere i hele landet. Borgerkrig kaldte arbejdsgiverne det, sultekrig råbte arbejderne. De 107 dages lockout rystede Danmark, inden arbejdsgivere og lønmodtagere i september 1899 indgik forlig. Nu skulle den stærkes ret ud, ind skulle medbestemmelse. Næsten lige siden har vi i skåltaler henført talt om den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler løn, ferie og barsel. Men måske er modellen ved at gå op i limningen på grund af Ryanair, Uber og EU.

  • Cover

    Museer for folk

    Af Thomas Bloch Ravn

    Endeløse rækker af stenøkser. Montre efter montre. Det var virkeligheden på danske museer omkring år 1900, hvor fokus var på fund, forskning og forhistorie. Men det ville nytænkende museumsfolk lave om på. Nu skulle menneskers liv i centrum, og museer skulle være for nogen. Ikke blot om noget. Derfor så folke- og frilandsmuseer dagens lys, og den fjerne fortid var ikke længere vigtigere end den nære tid. Kampen stod også mellem hovedstaden og provinsen. Mellem Nationalmuseet og de mange nye museer. Men i dag er diskussionen en anden. Danskerne strømmer til de kulturhistoriske museer, og succesen rejser det evigt aktuelle spørgsmål: Hvor skal museerne hen i fremtiden? Så måske kan der anes nye kampe i museumshorisonten.

  • Cover

    Modstand

    Af Niels Wium Olesen

    De fem forbandede år 1940-1945. Stærke ord og en kamp, der under besættelsen i Danmark stod mellem de gode og de onde. Mellem danskerne og tyskerne. Heltene var de modstandsfolk, der især fra august 1943 kæmpede mod tyskerne. Målet med modstanden var naturligvis Danmarks befrielse. Det sagde de i hvert fald. Men kradser man i overfladen, var motiverne og ikke mindst planerne for efterkrigstiden meget forskellige. Nogle ønskede bare at vende tilbage til tilstandene før krigen. Andre ønskede et nyt og mere moralsk Danmark, mens atter andre ønskede dramatiske forandringer. Måske endda en revolution. Det frygtede de etablerede politikere, og derfor blev mange politikere modstandens modstandere. Niels Wium Olesen, lektor i historie ved Aarhus Universitet, gør modstand mod mytologiseringer af Anden Verdenskrig.

  • Cover

    Tyskere på flugt

    Af Tyskere på flugt

    Endelig befriet. Lettelsen var enorm i Danmark i foråret 1945. Men det mentale overskud var ikke stort til at hjælpe de over 200.000 tyske flygtninge, der kom til landet i krigens sidste måneder – på flugt fra Den Røde Hær. Tilfældet ville, at de havnede i Danmark, hvor de måtte leve på danske værters nåde. Her drømte tyskerne igen om livet, men Danmark var netop blevet befriet fra en hadet besættelsesmagt. Derfor var flygtningene ikke populære, og de stødte på modstand fra både danskere og myndigheder. Humanitet var en by tæt på Den Røde Hær, indtil de sidste tyske flygtninge kunne rejse over grænsen i februar 1949. De lagde deres skæbner frem i breve og dagbøger, der fortæller en evigt aktuel historie i en global verden med store strømme af flygtninge. Tag med John V. Jensen, museumsinspektør ved Vardemuseerne, ind bag pigtråden og mød ulykke, lidelse og små glimt af håb.

  • Cover

    Danske amerikanere

    Af Jørn Brøndal

    Tunge kufferter med tøj, ejendele og især drømme fyldte på den barske rejse over Atlanterhavet. De danske udvandrere drømte. Og de drømte stort. Udlængslen og en amerikansk drøm skulle føre til et bedre liv. Men mange udvandrere ville også bevare danske skikke og religion, og det ønske udfordrede yankeer, irere, nordmænd, kinesere, tyskere, afroamerikanere, italienere, svenskere, indianere og polakker. De knap 336.000 danske udvandrere var et lille skvulp i en flodbølge af indvandring. Hele 32 millioner europæere i årene 1820-1930. I dag er der danske efterkommere i Minnesota, Utah og især Californien, hvor USA’s danske hovedstad, Solvang, har mølle og wienerbrød.

  • Cover

    Færøerne efter freden

    Af Hans Andrias Sølvará

    Rigsfællesskabet. Det ynder vi at sige, når Færøerne og Grønland nævnes. Men de fleste danskere har glemt, at Færøerne ved et tilfælde blev ved med at være danske, da vi mistede Norge i 1814. En parentes blev sat ind i Kielerfredens tekst. Det er dog et åbent spørgsmål, hvor fælles Færøerne og Danmark siden har været. På lang afstand har Færøerne udviklet sprog og kultur uden indgriben. Samhørighedsfolk siger, at det netop skyldes forholdet til Danmark. Konflikter har der nu ellers været mange af, spørger man selvstyre- og selvstændighedskræfter. Om læger og om flag. De peger på, at færingerne mistede deres rettigheder i 1814 og igen efter 1849, hvor Grundloven gjorde dem til en del af det danske folk.

  • Cover

    Monopolbrud

    Af Sissel Bjerrum Fossat

    Stuealteret og dummekassen. Mange navne har det kære fjernsyn, der især fra 1960’erne gav danskerne fælles vaner og oplevelser. Men tv er ikke kun sjov og journalistik. Det er også politik, og derfor blev fjernsynets fortryllende skær kontrolleret. Massemediernes propaganda i 1930’erne skræmte i efterkrigstiden, det samme gjorde Den Kolde Krig. Da verdens første kommunikationssatellit, Telstar, steg til vejrs i 1962, indvarslede den mange nye kanaler. For at holde på de danske seere fik de talende torsoer i TV-Avisen følgeskab af TV 2 i 1988. Mens fjernsynet skabte fællesskab, virker de digitale medier i dag både frisættende og opløsende. Og måske længes vi efter monopolet. I hvert fald beder politikerne DR og TV 2 om sammenhængskraft.

  • Cover

    Velgørenhed

    Af Karin Lützen

    ”Lad ikke ’de faldne’ blive liggende!” Sådan lød et opråb fra en kirkelig forening i København i 1876. Livet i den relativt nye metropol var farligt. Pyntesyge piger og ensomme sømænd risikerede at blive ledt i fordærv. Nogen måtte spænde et sikkerhedsnet ud under de værdigt trængende fattige – altså kun de værdige af dem – så de kunne opfanges, før de dumpede ned i en armod så dyb, at kun det offentlige fattigvæsen kunne overtage plejen af dem. Den frivillige velgørenhed, der blomstrede frem i 1860’erne og 70’erne, kom som regel fra kristne kredse og var måske forsatsen til den statslige velfærd, vi kender i dag. Og som stadig er suppleret af frivilligt socialt arbejde. Karin Cohr Lützen, lektor på Roskilde Universitet (RUC), har gjort en god gerning og forsynet os med denne bog om at hjælpe andre.

  • Cover

    Heksejagt

    Af Louise Nyholm Kallestrup

    For 400 år siden havde Djævelen frit spil i Danmark. Dommedag var nær, og trolddom kunne være allevegne. Henover blot fem år blev 60% af samtlige danske trolddomssager ført. I snart sagt alle byer fyldte lugten af brændt menneskekød luften. Processerne spredte sig som ringe i vandet, bl.a. fordi de anklagede under tortur angav medskyldige i nabosognet. Forbandelserne ramte både vejret, kvæget, mandens potens og kvindens fertilitet. Én adelskvinde mistede ikke mindre end 15 børn, fordi hun var blevet forhekset. Forsamlingen af troldfolk generede ikke kun bønderne ude i landsognene – de kunne ramme selv de allerøverste i riget med deres onde vilje. Louise Nyholm Kallestrup, lektor på Syddansk Universitet, fremmaner historien om troldfolk og trolddomsforfølgelser ved at gå helt tæt på en håndfuld danske sager.

  • Cover

    Stavnsbåndet

    Af Peter Henningsen

    Stavnsbåndet betød et liv på slavelignende vilkår med godsejeren som almægtig overmagt. Søndagseksercits i timevis bag sognekirken. Bundet til sin hjemstavn på livstid uden mulighed for at søge nye udfordringer i den store verden. Sådan så livet ud for bønderne i 1700-tallets Danmark. Det var først, da den unge kronprins Frederik i 1784 uformelt overtog magten fra sin gale far og hans konservative rådgivere, at ændringen til det bedre tog sin begyndelse. Stavnsbåndets ophævelse er siden blevet fejret som den begivenhed, der gjorde bonden til en fri borger i staten – men meget tyder faktisk på, at stavnsbåndet levede videre, blot under andre former. Tag med en tur på landet, når Peter Henningsen, leder af Frilandsmuseet Det Gamle Danmark, fortæller om den stavnsbundne bondes hårde lod i enevældens Danmark

  • Cover

    Skilsmisser

    Af Karen Vallgårda

    Klik, klik, klik = skilt. Fra den 1. juli 2013 kunne danske par logge ind med NemID på borger.dk og opløse deres ægteskab på få minutter. NemID-skilsmisse var kulminationen på en lang udvikling, der i løbet af 1900-tallet ændrede skilsmisse fra en sjælden, besværlig og ofte skamfuld begivenhed til et massefænomen. Ægteskabet viser sig i perioden som en kampplads mellem stridende opfattelser af god moral, forskellige samlivsformer og barnets tarv. Nogle sætter lighedstegn mellem skilsmisser og sædernes forfald og frygter, at de underminerer samfundets sammenhængskraft. Andre tolker dem som et tegn på øget ligestilling, frigørelse fra indskrænkede kønsroller og en stræben efter et bedre liv. Slå følge med Karen Vallgårda, lektor i historie ved Københavns Universitet, når hun skiller mere end 100 års ægteskabelig lykke ad stykke for stykke.

  • Cover

    Karikaturkrisen

    Af Kirstine Sinclair

    En bombe i en turban i en jysk avis førte til Danmarks voldsomste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. Jyllands-Postens 12 karikaturer af muslimernes hellige profet satte i efteråret 2005 fut i en følelsesladet debat mellem politikere, forkæmpere for ytringsfrihed og troende og ikketroende muslimer. Er ytringsfriheden hellig og ukrænkelig – eller bør man tage hensyn til religiøse mindretals følelser? Debatten løb løbsk og især i Mellemøsten udløste den bølger af vrede, boykot af fetaost og afbrænding af ambassader. Her blev karikaturerne anledning til, at regionens opgør med Vesten om fortidens magtforhold og uretfærdigheder blussede op på ny. Kirstine Sinclair, lektor på Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet, løfter sløret for, hvorfor karikaturkrisen fortsat kan gøre såvel internationale toppolitikere som almindelige mennesker rygende uenige.

  • Cover

    Femø

    Af Anne Brædder

    I sommeren 1971 tog hundredvis af kvinder færgen til Femø. På den lille ø holdt de verdens første kvindelejr og satte deres kroppe og tanker fri, mens de dansede til Janis Joplin og på fællesmøder og i basisgrupper diskuterede traditionelle kønsroller og patriarkatets undertrykkelse. Bare bryster, korthårsfrisurer og lilla bleer er sidenhen gået over i den kollektive erindring om rødstrømpernes Femølejr og feministiske fællesskab i 1970’erne, mens kvindelejrens senere historie er mere ukendt. De næste par årtier bød både på afmatning inden for hele kvindebevægelsen og opbrud på Femølejren. Især lesbiske kvinder sikrede lejrens overlevelse og har i dag forvandlet øen til et lesbisk fri- og feriested. Tarzan er død, og Jane er på Femø. Kom med ind bag teltdugen, og lyt til Anne Brædder, postdoc på Roskilde Universitet, berette om 50 års kvindebelejring af en lille ø nord for Lolland.

  • Cover

    Flåden

    Af Jakob Seerup

    I 1753 skete der et tragisk uheld på fregatten Falster, mens den lå for anker ud for Marokkos kyst. Skibet, der befandt sig i Nordafrika for at aflevere kongelige beskyttelsespenge til lokale pirater, brændte, og flere søfolk druknede. Den unge søkadet Peter Schiønning var med og noterede detaljerne i sin dagbog, som giver et unikt indblik i den danske flådes storhedstid. Fra 1720 til 1801 var Danmark ikke for alvor i krig, og den lange fredsperiode blev et højdepunkt i flådens historie. Men selv i fredstid var livet om bord ikke noget for landkrabber. Flådens togter bød på havnebesøg på horehuse og snobberi om rang og ære, kistekammerater, blødende skørbug, tørre beskøjter og den nihalede kat. Dengang fandtes der rigtige søfolk. Stik med til søs, når historiker Jakob Seerup fra Bornholms Museum besynger den periode, hvor Danmark virkelig udmærkede sig på de syv verdenshave

  • Cover

    Kampen om Unionen

    Af Thorsten Borring Olesen

    Folkeafstemningen den 2. juni 1992 sendte chokbølger igennem Europa – 50,7% af vælgerne havde stemt nej til Den Europæiske Union. Bekymringer og jubel blev erstattet af hårde forhandlinger og vanskelige kompromiser. 350 dage senere ændrede danskerne holdning, og Unionen var alligevel reddet. Dog kun med fire forbehold for Danmark – og ikke uden at brok og brosten fløj gennem luften. Det europæiske samarbejde har splittet befolkningen både før og siden. For står EU for fred, frihandel og indflydelse – eller for tab af national suverænitet, selvbestemmelse og identitet? Eller måske for begge dele? Meningerne er delte, og kampen om Unionen er stadig i gang. Sæt dit kryds ved Thorsten Borring Olesen, professor i historie ved Aarhus Universitet, for en sikker gennemgang af danskernes forhold til Europa.

  • Cover

    Turistlandet

    Af Mikael Frausing

    Kinesere med selfiestænger foran Den Lille Havfrue og tykke tyskere i strandtelte. Sådan er turister – lette at gøre grin med og svære at holde af. Og altid andre end os selv. I 1830’erne tog de første turister på udflugt til Møns Klint og Himmelbjerget med hat og spadserestok. Ja, helt til Vestjylland, hvis øde klitlandskab senere blev fyldt op med badehoteller og sommerhuse. Små lokalpatriotiske byer som Broager og Farsø satsede også på at vise sig frem på turismens Danmarkskort og tjene en skilling. For turisme handler også om dannelse og national identitet. Men idealet om det kulturmøde, der kan føre til forståelse og broderskab mellem turister og alle os andre, bliver skubbet til side af flyskam, krydstogtskibenes forurening og charterturisters elendige opførsel. Turen går til det danske turistland. Og Deres rejsefører undervejs hedder Mikael Frausing, historiker ved Dansk Center for Byhistorie.

  • Cover

    Ulige rettigheder

    Af Anette Faye Jacobsen

    I de tidlige aprildage 1848 var stemningen hektisk på Slotsholmen i København. Borgerkrigen rasede i hertugdømmerne, og bag duggede ruder diskuterede man rigets fremtid. De høje herrer skulle enes om en ny forfatning, men hvem turde de give indflydelse? ”Demokrati” var et skældsord, og det danske samfund var indrettet som en forstørret model af husstanden – med husbond i spidsen. Helt uhørt foreslog ministrene at indføre politisk lighed. Dog kun for selvstændige mænd med egen husstand. Fruentimmere, folkehold, fattige og en del flere var der ingen, der regnede med. Alligevel var forslaget nærmest revolutionerende, fordi det gav magt til en ny gruppe af hidtil magtesløse. Og resten af 1800-tallet blev en lang strid om de nye rettigheder. Kom ind i kampen med Anette Faye Jacobsen, historiker og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Tilføjet til kurven

Gå til kassen