Passage 61

Om bogen

"Jeg elsker Derrida". Så bastant udtrykker Das Beckwerk sig i sit essay til dette nummer af Passage. En sådan kærlighedserklæring er et særsyn i dag, for i de seneste ti har omgangen med den franske tænker Jacques Derrida vist, at kun det, der på et tidspunkt er virkeligt moderne, senere kan blive virkeligt umoderne. Mens Derrida var uomgængelig og toneangivende læsning på universiteternes kunst- og litteraturinstitutter frem til midten af 1990'erne, så har hans navn for mange i de senere år været forbundet med noget forgangent, en ahistorisk og apolitisk skriftfokuseret tilgang. I lyset af Derridas tilsyneladende forsvinden, stiller vi med dette nummer af Passage spørgsmålene: Giver det mening at se bort fra Derridas tænkning i dagens diskussioner af tekster og kulturer? Hvordan, hvis overhovedet, har den sene Derridas tænkning påvirket den aktuelle kunstneriske og kunstvidenskabelige scene?

Svarene leveres af en række litteratur- og kunstkritikere, som fra forskellige vinkler overvejer den sene Derridas betydning for kunst- og litteraturvidenskab.