A Papuan Plutocracy

Om bogen

I gode tider bekymrer vi os ikke om penge. I krisetider forstår vi, at pengestrømme kan komme ud af kontrol. Vi tænker over, hvad penge gør ved vores liv. Men hvad er penges natur? Hvordan er penge opstået? Er der andre former for penge med andre formål end vores markedspenge?

En ny doktorafhandling fokuserer på et alternativt pengesystem. I to år studerede antropologen John Liep de lokale penge på øen Rossel i Papua New Guinea. Pengene er lavet af muslingeskaller og inddelt i tyve rangklasser - fra værdifulde klenodier (der i gamle dage blev brugt til at betale for kannibalofre) til billige skaller. Pengene indgår ikke i markedshandlen, men måler værdi som statusforskelle. De bruges som brudepriser - for svin ved grisefester og for statussymboler som huse og kanoer. Det er kun gamle big men, der udveksler penge af høj rang og dominerer det økonomiske system. De forbyder, at brudepris kan betales med moderne penge og bevarer på den måde deres magt over de yngre mænd og kvinderne.

A Papuan Plutocracy kaster nyt lys over penges oprindelse som tegn på forrang og magt. Bogen er rigt illustreret med talrige fotos og tegninger.

Pressen skrev

Anne Knudsen Weekendavisen

"Enestående, dansk disputats om et af samfundsteoriernes mest omdiskuterede og indviklede problemer. Den definitive kortlægning og fortolkning af skalpengene på den lille ø Rossel øst for Papua New Guinea.

Men intet problem har vist sig så besværligt at udrede som skalpengene på øen Rossel. Derfor vækker den danske antropolog John Lieps livssværk om Rossel kolossal opmærksomhed over hele verden (...).

Antropologen Liep er uden tvivl den forsker i verden, som har den mest omfattende viden om, hvad skalpengene på Rossel egentlig er for et fænomen; han har siden 1972 studeret pengenes anvendelse og betydning."

Errata

Errata p. 245